FOR ALLE MED INTERESSE I DANMARKS ALMENE BOLIGER

EU skal kæmpe for det danske realkreditsystem

Tyskland er Danmarks vigtigste allierede i kampen for acceptable regler, når EU skal implementere nye regler fra Baselkomitéen.

Tekst og foto: Regnar M. Nielsen / rn@bl.dk

I blændende solskin blev der på BL-Domens terrasse sidst på eftermiddagen i går drøftet noget, der ellers må karakteriseres som mørke skyer over finansieringen af det almene boligbyggeri i Danmark. Forhold der kan betyde en voldsom stigning i de almene huslejer. Emnet var det fjerde forslag til regelsæt fra den såkaldte Basel-komité.

Som navnet antyder, har komitéen hjemme i den Schweiziske by Basel. Komitéen består af 28 nationalbankdirektører fra hele verden. Dens hovedfunktion er at udvikle globale retningslinjer for alle verdens finanssektorer, så der sikres nogenlunde lige vilkår på det internationale finansielle marked. I øjeblikket arbejder komitéen med det fjerde sæt regler siden den internationale finanskrise i 2008. Et sæt regler, der kan få vidtgående konsekvenser for det udlånssystem, der i årtier har finansieret det samlede danske boligbyggeri – Det danske realkreditsystem.

Af komitéens foreløbige udkast til internationale regler for udlån fremgår det, at finansieringsinstitutterne skal polstres voldsomt bedre, end det er tilfældet i dag. Pengeinstitutter skal have større egenkapital. Det kan kun opnås ved at tage højere gebyrer for de lån institutterne yder.

"I dag skal realkreditinstitutterne sætte 32.000 kroner af i reserve/sikkerhed for hver million, der udlånes. Indføres baselkomitéens foreslåede regler, stiger det beløb til 80.000 kroner,” fortæller Jakob Legård Jakobsen, der er økonomisk direktør i Finans Danmark. 

Almene boliger udgør ingen risiko
En så voldsom stigning i gebyrerne til realkreditinstitutterne vil medføre en betydelig huslejestigning for de lejere, der flytter ind i byggeriet i forhold til, hvad de skal betale i dag.

”Det er ikke rimeligt, at den almene boligsektor skal betale så meget for at sikre økonomisk polstring, når de almene boliger ikke udgør en risiko i sig selv. I de seneste 50 år har der ikke været tab af betydning i forbindelse med alment byggeri. Dertil kommer, at den almene boligsektor selv stiller med en meget stor sikkerhed, fordi vi har Landsbyggefonden,” sagde direktør i BL – Danmarks Almene Boliger, Bent Madsen.

Danmark behøver ikke at opfylde de skrappe krav fra Schweitz.

”Men udviser vi civil ulydighed og lader være med at følge de internationale retningslinjer, vil det medføre betydelige tab på danske værdipapirer. Det vil det også gøre for resten af Europas lande, hvis de skulle finde på at stå udenfor. Derfor er det EU, der på vegne af de europæiske lande forhandler med Basel-komitéen om mulige ændringer og undtagelser for de endelige regler,” forklarede Bendt Bendtsen 

Europa har egen dagsorden
Selvom de europæiske lande bestemt ikke har samme systemer og har forskellige interesser at varetage, er der håb for, at de regler Basel-komitéen har foreslået godt kan vende sig i en mere fordelagtig retning for det danske realkreditsystem.

”Europa er meget fokuseret på sin egen dagsorden. En dagsorden der handler om at skabe arbejdspladser og vækst,” forklarede Jakob Legård Jakobsen.

Og et voldsomt krav om finansiel polstring vil helt sikkert bremse væksten.

”EU er de eneste, der kan varetage de danske interesser,” sagde Bendt Bendtsen.

”Andre gør det ikke,” fortsatte han. 

BL spiller en rolle
Det er derfor i EU, at Danmark kan få indflydelse på de regler, som Europa på et tidspunkt skal implementere på baggrund af Basel-komitéens anbefalinger. Her gør BL en betydelig indsats.

”Vi arbejder blandt andet gennem vores europæiske interesseorganisation, Housing Europe, som har tæt kontakt til kommissionen. I Housing Europe taler vi tæt sammen med vores tyske interesseorganisation Dgw. Tyskland er nemlig et af de få lande, der med deres Pfandbriefe har et system, som minder lidt om vores. Vi taler os med realkreditinstitutternes internationale organisation, EMF,” forklarede Bent Madsen.

”På den parlamentariske front, er det også især i forhold til Tyskland, vi forsøger at gøre vores indflydelse gældende,” supplerede Bendt Bendtsen.

Det er på nuværende tidspunkt stærkt usikkert, hvordan det her ender.

”Det er med stor bekymring, vi følger det her. Vi arbejder dagligt på at sikre, at sikre vores lejere, de billigste huslejer,” sagde direktør i Boligkontoret Danmark, Michael Demsitz.

”Mange af vore lejere er ikke de rigeste. Og det er urimeligt, at de skal rammes ekstra hårdt, når de i forvejen betaler husleje til et system, der er ekstremt sikkert,” fortsatte han. 

Læs også:
Indblik i Boligen: Magtfuld komité i Schweiz kan øge den almene husleje

Oprettet: 18. jun. 2017, Senest opdateret: 18. jun. 2017
Print Tip en ven LinkedIn Facebook Twitter RSS