FOR ALLE MED INTERESSE I DANMARKS ALMENE BOLIGER

Svage ældre og demente må selv betale for plejeudstyr

Økonomisk trængte kommuner ­sender i stigende grad udgifter til plejeudstyr og hjælpemidler videre til beboerne på plejehjem.

Af Henry Thingvad / redkation@bl.dk
Foto: Mikael Hjuler 

Et stigende antal kommuner sender kommunale udgifter til inventar, service og særligt plejeudstyr til -boligorganisationen, der ejer boligerne. 

Omfattende liste
En rundspørge til almene boligselskaber over hele landet, som Boligen har foretaget, afslører, at listen over udgifter, som sendes videre til pensionisterne, er ganske omfattende.

Det drejer sig bl.a. om udgifter til inventar (møbler, køkken, tv og service m.v.) i fællesstuer, etablering og drift af fællesarealer og udgifter til særligt plejeudstyr, som fx medarbejdervenlige toiletter og -bideter, ramper, glideskinner i loftet og demensringe rundt om plejecentre, så plejepersonalet automatisk får besked, hvis demente beboere forlader centret og dermed risikerer livet i trafikken eller vinterkulden. 

Voksende problem
Afdelingschef Bjarne Zetterström fra BL – Danmarks- Almene Boliger bliver jævnligt kontaktet af boligselskaber, der klager over, hvad de opfatter som stigende pres fra kommunale embedsfolk for at påtage sig ekstra udgifter, så de kommunale bud-getter kan gå op:

”Vi kan mærke på henven-delserne, at det foregår i et betydeligt omfang,” siger Bjarne Zetterström. 

”Vi ser, at flere og flere kommuner lader de ældre om selv at betale for særligt plejeudstyr. Grænserne for, hvem der betaler hvad, bliver til stadighed udfordret,” fortsætter han. 

Tingene skrider
Mange lokale boligselskaber, som Boligen har været i kontakt med, ønsker ikke at stå åbent frem med kritik, af frygt for at det vil skade det daglige samarbejde med kommunen.

Med ældre- og plejeboliger i 76 kommuner over hele landet er det nemmere for administrationsselskabet domea.dk at kommentere situationen uden at komme i karambolage med lokale samarbejdspartnere. 

”Vi har ofte diskussion med kommuner om, hvor udgifterne skal lægges, fx i forhold til inventar i fællesrum. I forbindelse med opførelse af nye plejehjem har vi fx også set eksempler på, at embedsmænd har presset på for at få finansieret nye loftlifte over byggesagen, så beboerne i sidste ende kommer til at betale for hjælpemidler, som kan forbedre plejepersonalets arbejdsmiljø,” siger markedschef Klavs Hedelund, domea.dk, der mener, at det ofte er nyansatte kommunale embedsfolk, som presser på for at få boligselskaberne til at betale.

....................................................................................................................

Demente betaler selv demensring


Plejecenter Lillevang i Farum, der huser 72 faste beboere i plejeboliger og 27 midlertidige i centrets såkaldte rehabiliteringsafdeling, er et godt eksempel på, hvordan den nye trend fungerer i praksis. 

”Sidste sommer fik vi en opfordring fra Furesø Kommune om at opføre en demensring rundt om Lille­vang Plejecenter, fordi der er mange demente beboere på centret. Vi havde derefter spørgsmålet oppe at vende på et beboermøde, hvor der blev givet tilsagn om, at vi gerne ville betale,” siger kundechef Jacob Olsen fra domea.dk, der driver centret for Boligselskabet Farumsødal. 

100 kroner ekstra om måneden
Demensringen, der kostede 200.000 kroner, finan­sieres via et lån i Boligselskabet Farumsødal. Lånet skal plejecentrets beboere betale tilbage via huslejen, og det giver en huslejestigning på omkring 100 kroner om må­neden pr. beboer, fortæller Jacob Olsen.

I lighed med andre boligforeninger skal alle udgiftskrævende forslag vedtages på beboermøder, inden de kan træde i kraft. Det skete også på Plejecentret Lillevang, selv om det dog ikke var helt nemt, da en stor del af be­boerne er demente:

”Det er et åbent spørgsmål, hvor meget beboerne egentlig forstod af det, som de stemte om,” siger Jacob ­Olsen.

....................................................................................................................

Medbring selv service og fællesspisning

Mange kommuner lader pleje-hjemsbeboerne om selv at betale for inventaret i fællesrummene. 

Det gælder blandt andet på plejehjemmene i en mellemstor jysk provinsby, hvor et boligselskab med omkring 200 plejehjemspladser fik besked om, at kommunen ikke længere ville betale for inventaret.

”Beboerne fik valget imellem at betale for inventaret eller helt at undvære inventar i fællesrummene. Det ville betyde, at stole, borde, sofaer, tv og andet inventar i fællesrummene ikke ville blive udskiftet, når det gik i stykker, og at de gamle selv måtte medbringe service, hvis de ønskede at spise sammen i spisesalen,” siger boligdirektøren, der ønsker at være anonym af hensyn til det daglige samarbejde med kommunen.

Forslaget endte med at blive sendt til afstemning blandt plejehjemsbeboerne, som vedtog forslaget og den medfølgende forhøjelse af huslejen på 100 kroner om måneden:

”Jeg ved ikke helt, hvor demokratisk jeg synes, afstemningen var, for en stor del af plejehjemsbeboerne er så demente, at de ikke forstod, hvad de skulle stemme om. De pårørende har mulighed for at komme til møderne og stemme på vegne af de gamle, men fakta er, at vi meget sjældent ser nogle pårørende til møderne,” siger boligdirektøren. 

....................................................................................................................

Margrethe Kahler
Margrethe Kähler

Ældre Sagen: 
Det er urimeligt

Udviklingen med stadig flere hjælpemidler til at lette hverdagen for ældre og ansatte på plejehjem har skabt en gråzone for, hvem der skal betale for hvad. 

Alligevel er Ældre Sagen ikke i tvivl om, at kommunerne har pligt til at betale for eller i hvert fald yde økonomisk støtte til bl.a. demensringe, loftskinner og automatiske toiletter, der inden for en overskuelig fremtid ventes at blive fast inventar i plejeboliger landet over.

”Ifølge Ældrekommissionen har omkring 2/3 af vores plejehjemsbeboere demenssygdomme. Det medfører en varig nedsat funk-tionsevne, og mennesker med varigt nedsatte funk-tionsevner skal naturligvis ikke selv betale for deres hjælpemidler. Derfor mener vi, at det er en klar kommunal opgave at betale for eller yde støtte til disse hjælpemidler,” siger chefkonsulent og cand.jur. Margrethe Kähler, Ældre Sagen, og tilføjer, at kommunerne kan søge satspuljemidler til demensvenlige plejehjem. 

Moralsk dilemma
Den store landsdækkende ældreorganisation mener, at udviklingen sætter spot på et prekært moralsk dilemma:

”Demente mennesker er ganske enkelt ikke i stand til at tage stilling til det rimelige i, at de selv skal -betale for nye hjælpemidler. Derfor er det meningsløst, når kommunerne overlader det til beboerdemokratiet at tage stilling til spørgsmålet,” siger Margrethe Kähler.

Hun mener, at sagen rammer midt ned i debatten om boligydelse til ældre, som regeringen sidste år måtte sende til hjørne pga. modstand fra netop Ældre Sagen:

”Der er ingen tvivl om, at denne udvikling får huslejerne på plejehjemmene til at stige. I forvejen er det sådan, at mange ældre ikke har råd til at flytte ind i nyopførte plejehjem, fordi de ikke har nogen nævneværdig pensionsopsparing. Det gælder især de ældre kvinder, som gik hjemme og passede børnene eller var i deltidsjob. Derfor vil det reelt betyde, at man opdeler ældre i et A- og B-hold, hvis man beskærer boligydelsen for ældre,” siger Margrethe Kähler.  

Det siger loven

*  Der er ingen faste regler for, hvem der skal afholde hvil­ke udgifter til inventar i pleje- og demensboliger. Ifølge reglerne kan såvel kommunen som boligselskaberne afholde udgifterne.

*  Reglerne er derimod utvetydige, når det drejer sig om plejepersonalet og deres inventar og brug af lokaler med videre – bl.a. opvaskemaskiner, kaffemaskiner, radio og tv, potteplanter, service, rengørings­midler, personalerum, personalekøkken, administrationslokaler og lokaler, der benyttes til kommunens pleje af de ældre. Disse udgifter skal afholdes af kommunen.

*  Kommunerne har ligeledes pligt til at betale udgifter til pleje og hjælpemidler til mennesker med varigt nedsatte funktionsevner, fx demente. 






Boligen nr. 9 - 2016

Oprettet: 01. sep. 2016, Senest opdateret: 02. sep. 2016
Print Tip en ven LinkedIn Facebook Twitter RSS